Texas de Brazil er et brasiliansk bøfhus, hvor der er kød i lange baner. Konceptet er enkelt: Man bestiller bord og får udleveret en lille brik der er rød på den ene side og grøn på den anden side.

Vender man den grønne side op, kommer der tjenere med kødspyd forbi og skærer direkte ned på ens tallerken. Er den røde side opad, går de pænt forbi. Tjenernes kødspyd indeholder hver især én type kød: Lam, oksekød, svinekød og så er der selvfølgelig forskellige udskæringer af kødet.


Dertil er der så en kæmpe salatbar, hvis man skulle få den lyst. Der er også forskellige fiskeretter i salatbaren.
Personalet er super flinke og kan fortælle alt om det kød de har med.
Texas de Brazil er beliggende i Town Square Las Vegas, så man skal enten i egen bil eller med taxa derud. Det er turen værd!