Las Vegas er stedet for drømme, og drømme har der været mange af når det handler om at bygge kasinoer. Her er en (ukomplet) liste over hvilke kasinoer der var tænkt, men aldrig blev til færdige kasinoer.

Asia Resort and Casino
Der hvor Palazzo i dag ligger, var der forslag fremme om at lave et hotel med Asien som tema. Det blev fravalgt for Palazzo hotellet.

Beau Rivage
Steve Wynn som havde købt og nedrevet The Dunes, havde oprindeligt planlagt at bygge et moderne hotel, midt i en kunstig sø. Men det blev ikke til noget i Las Vegas, selv om navnet senere blev brugt til et hotel i Biloxi, Mississippi.

Caribbean Casino
I 1988 hængte man et skilt med forslag til et kasino op på et hegn på Flamingo Road. Ved siden af skiltet stod der et modelsejlskib. Det var så det, og der skete ikke mere. Den tomme byggegrund med modelskibet, var i mange år noget der blev grinet af i Las Vegas – det blev fjernet i 1990’erne og den tomme byggegrund blev til Tuscany Suites and Casino.

Cascada
Et hotel der skulle have ligget hvor El Rancho Vegas lå. Nu er grunden optaget af Hilton Grand Vacations Timeshares og Las Vegas Festival, der bruger den tomme grund til bl.a. koncerter.

City by the Bay Resort and Casino
Et kasino med San Fransisco som tema, der hvor New Frontier Hotel and Casino lå. Men hotellet blev forkastet og i stedet kom projektet Montreux, som havde Schweiz som tema.

Men det blev også forkastet, til fordel for Plaza Las Vegas, med Plaza Hotel i New York som forbillede. Det blev heller ikke til noget, pga. den økonomiske krise i verden. Byggegrunden ligger stadig tom, men planen er at der skal opføres et nyt hotel: Alon Las Vegas, som skal stå færdigt i 2018.

Countryland USA
Forslaget var et hotel med Country Musik som tema, på grunden hvor El Rancho Casino havde ligget. I en del år stod der et skilt med teksten: “Comming Soon – Future Home of Countryland USA.” Nu er grunden optaget af Hilton Grand Vacations Timeshares og Las Vegas Festival, der bruger den tomme grund til bl.a. koncerter.

Crown Las Vegas
Tidligere også kendt som Las Vegas Tower. Det skulle have været en kæmpe skyskraber på 324 meter, bygget hvor Wet ‘n Wild Water Park havde ligget. I marts 2008 blev projektet skrinlagt, og byggegrunden sat til salg.

DeVille Casino
Efter at have bygget Landmark Hotel and Casino på Convention Center Drive og efterfølgende solgt det til Howard Hughes, begyndte udvikler Frank Carroll senere at bygge DeVille Casino på den anden side af gaden i 1969. Men selv om der blev lavet spillechips til det nye kasino åbnede det aldrig. Bygningen blev i 1992 renoveret og åbnede som bookmaker kaldet Sport of Kings, men den holdt kun 9 måneder. Siden blev det til The Beach nightclub, der blev revet ned i 2007.

En spillechip fra DeVille Casino
En spillechip fra DeVille Casino

Echelon Place
Boyd Gaming annoncerede deres plan om at bygge et hotel hvor Stardust Resort før lå. Men den økonomiske krise stoppede konstruktionen den 1. august 2008 og i marts 2013 blev grunden solgt for 350 millioner $ til Genting Group. Planen er at opføre et hotel resort med asiatisk tema.

Star Trek Enterprise
TV-serien Star Trek, og rumskibet Enterprise fra samme, inspirerede i 1992 til en 1:1 model af rumskibet som hotel og kasino, placeret i DownTown Las Vegas. Det blev dog ikke til noget, men lidt Star Trek kom der dog til Vegas i form af udstillingen Star Trek: The Experience på Hotel Hilton. Den var åben mellem januar 1998 og september 2008.

Star Trek Kasino
Star Trek Kasino

Harley-Davidson Hotel and Casino
Et stort hotel resort, med Harley-Davidson som tema og hoteltårne formet som kæmpe udstødninger. Men det blev aldrig bygget.

Jockey Club Casino
The Jockey Club er et TimeShare resort på Las Vegas Blvd South. Planen var at der skulle have været bygget et tilhørende kasino, og der blev endda lavet spillechips – men kasinoet åbnede aldrig.

London Resort and Casino
Der er lidt forvirring omkring dette projekt, da der faktisk er 3 projekter der har London som tema. Et skulle ligge overfor Luxor, et andet over for Mandalay Bay og det sidste skulle ligge på grunden hvor El Rancho Hotel and Casino lå. Det eneste der er sket, er at der er bygget lidt over for Mandalay Bay – grundpillerne til et stort Pariserhjul (London Eye), men det er så også det. Der er ingen kendt status eller forklaring på hvorfor der ikke er sket mere.

Moon Resort and Casino
Et hotel, med månen som tema, med 10.000 værelser. Men eksperter tror ikke det kommer til at ske – ganske enkelt fordi det ville fylde for meget på strippen.

Planet Hollywood Resort (Det originale)
Planet Hollywood planlagde i slutningen af 1990erne at åbne et af de største hoteller i Las Vegas, men blev ramt af at restaurantkæden Planet Hollywood gik konkurs, så hotellet blev aldrig bygget. Men i 2000’erne købte en række investorer Aladin Hotellet og ombyggede det med Hollywood som tema og kaldte det Planet Hollywood. Interessant nok, så er der ikke en Planet Hollywood restaurant på hotellet!

Playboy Hotel and Casino
Et forslået kasino, med Playboy Magazine som tema blev foreslået og afvist. I stedet blev der lavet en natklub og nogle suiter bygget på toppen af Palms Tower. Det forslåede kasino skulle have ligget hvor Cosmopolitan of Las Vegas ligger i dag.

Shenandoah Hotel and Casino
Wayne Newton har en passion for Shenandoah, den dal hvor han var opvokset i Virginia. Men det var ikke nok til at få et kasino med det navn – det blev kun til et hotel, da de ikke kunne få en spillelicens. Hotellet blev senere solgt og blev til Bourbon Street Hotel and Casino.

Titanic
Ideen var at bygge et kasino der var opbygget som RMS Titanic, 120 meter langt og med 1200 værelser, beliggende overfor SLS. Men hotellet stødte på Las Vegas byråd, der ikke ville godkende det – og derfor blev det aldrig bygget.

World Trade Center
Leonard Shoen der var medstifter af U-Haul truck rental købte det gamle Chaparral Hotel & Casino, renoverede det og skabte World Trade Center Hotel. Der blev ansøgt for at få en spillelicens, men Leonard Shoen’s to nærmeste medarbejdere havde været dømte for forbrydelser, og World Trade Center kunne derfor ikke få en spillelicens. Leonard Shoen trak sin ansøgning tilbage og døde senere i en bilulykke, der blev betragtet som selvmord. Hotellet blev senere revet ned og er i dag en parkeringsplads til Las Vegas Convention Center.

World Wrestling Federation
Et kasino, med World Wrestling Federation som tema. Det skulle ligger overfor Mandalay Bay. Men det er aldrig kommet ud af tegnestuen.

Xanadu
Xanadu Resort skulle have haft 1.730 værelser og ville have været det første mega hotel i Las Vegas. Men projektet måtte skrinlægges, da udviklerne ikke kunne sikre en aftale med amtet om kloak-infrastruktur, som et så stort projekt ville have krævet.

Xanadu som det var tiltængt
Xanadu som det var tiltænkt

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.