Grand Canyon ligger i Grand Canyon National Park – én af de ældste nationalparker i USA. Parken ligger i det nordlige Arizona, USA. Grand Canyon, er en kløft, skabt af Colorado River og regnes for at være et af verdens største, naturlige, underværker.

Hvis man skal have en naturoplevelse af de helt store, så bør man besøge Grand Canyon. De oprindelige indbyggere (ofte kaldet for indianerne), har bygget en glasbro, kaldet for Skywalk. Det er et rigtigt fint udgangspunkt for at se det storslået Grand Canyon. Der er flere muligheder for at komme derud – alt efter temperament og pengepung.

Bilen tager ca. 3 timer, men så har man også sin frihed til at tage hjem, når man vil. Når man ankommer, skal der både betales for parkering og indgang.

Man kan også tage en pakke udflugt, enten med bus, fly eller helekopter. Har man råd, så tag et fly eller en helikopter tur – det er klart det sjoveste. I prisen er også indgang til glasbroen og busserne der kører rundt mellem de forskellige ting man kan se. Det er Hualapai indianerne der driver stedet og de ved godt hvad de skal tage for deres ting og forstår at vride den sidste dollars ud af alle turisterne. Man når hurtig at bruge 100$ pr. person, hvis man kommer i bil. Tager man en pakke tur, er alt med i prisen, men det afspejler så også prisen.

Tager man en flyver, skal man være luftstærk. Det er en rystende oplevelse, da man flyver lavt og der er meget turbulens. Men som de siger i højttalerne inden man starter: “I vil under turen kunne opleve rystelser, men I skal vide at flyet er bygget til det og piloterne er special uddannet til disse flyveture.” Så er man da advaret.

Når man er ankommet, er der busser der fragter en rundt til Eagle Point, Skywalk, Hualapai Ranch og Guano Point. Eagel Point er der hvor glasbroen ligger – og glasbroen kaldet Skywalk, er klart det mest spændende. Den hesteskoformet glasbro er ved de første skridt en ubehagelig oplevelse, for der er 1200 meter ned – kun adskilt af lidt glas. De fleste vælger at gå på den matteret del af glasset først, for ens hjerne vil ikke gå på det rene glas i starten. Når man er kommet sig lidt over at stå på broen, kan man begynde at nyde oplevelsen. Da man ikke må have noget med ud på broen, kan man ikke ikke selv tage billeder. Der er selvfølgelig taget højde for det, så man kan få taget et billede med Grand Canyon, mod god betaling.

Guano Point
Når man går rundt her, opleves den ægte Grand Canyon. De rå natur. Varmen. Den storslået udsigt. Man kan komme helt tæt på afgrunden, for sikkerhed er ikke noget de går så meget op i, så pas på. Naturen er fantastisk, og når man har fået nok, kan man holde pause ved restauranten, hvor der kan fås mad og drikke.

Hualapai Ranch
Ranchen er nyeste skud på oplevelser. Han kan man få fornemmelsen af hvad det vil sige at bo ude i det vilde vest. Her er saloon, fængsel, kirkegård, galge og alt hvad der hører til en sådanne by. Skulle man have lyst, kan man bestille overnatning i byen og opleve en enorm stilhed og en vild natur.

Man kan nemt bruge en halv dag eller mere. Husk at transporten er lang, så man skal afsætte en hel dag, hvor man kan spise hjemme i Las Vegas om aften. Varmen ude i ørkenen er lumsk, så husk masser af vand og solcreme, for solen brænder.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.