Elvis har gjort det. Britney Spears har gjort det. Frank Sinatra, Richard Gere, Pamela Anderson, Cindy Crawford og et utal af andre har gjort det. Giftet sig i Las Vegas. Og hvorfor ikke? Las Vegas tilbyder en masse muligheder for at gifte sig hurtigt og enkelt. Alle hoteller har deres eget bryllupskapel, og hvis man gerne vil vies af Elvis, ja, så er det byen det skal gøres i.

En dansk rekord
Et dansk par har verdensrekorden i at blive gift flest gange på en dag – Anette og Kenneth Lund blev gift 4 gange på en dag i Las Vegas og tog tilmed mellemnavnet WedMore. Det skabte overskrifter i både ind- og udland. De blev bl.a. gift i en gondol, i en helikopter og til tonerne af Elvis. Så bliver det vist ikke mere romantisk.

Opskriften
Det er meget enkelt og hurtigt at blive gift i Las Vegas.

1. Papirarbejdet. Først skal man have fundet sit pas frem og man skal være over 18 år. Har man været gift før, skal man have sine skilsmissepapirer med sig.

2. Find 55 $ frem og kør hen til Marriage License Bureau. Der er åben fra 8 om morgen til midnat. Der er ingen tidsbestilling eller ventetid.

3. Tid til at finde bryllupstøjet frem. Man kan blive gift i alt, og hvis det skal være model hvid brud, så kan tøjet lejes. Det eneste man skal huske på er at se godt ud, hvis der skal tages billeder.

4. Find det sted du vil giftes. Der er masser at vælge fra, så her er det egen smag og behag der afgør stedet. Det koster selvfølgelig noget – prisen afhænger af hvilket sted man vælger. Man kan bestille på forhånd eller bare køre hen til det sted man synes ser fint ud.

5. Vælger man højsæsonen, kan der være lidt kø ved de forskellige bryllupskapeller. Og det er også tid til at vælge om man ønsker en religiøs eller borgerlig vielse.

6. Så er det tid til at vælge musik og vidner. Har man ikke selv vidner med, så kan kapellet stille med vidner. De har også fotograf klar, hvis man mangler en. Man kan også få “Elvis” til at synge en sang ved ceremonien. Mulighederne er mange. Og så er det ellers bare at nyde bryllupsrejsen. (Og husk lige at gå på rådhuset når du kommer hjem og fortælle at du er blevet gift.)

Elvis blev gift i 1967 i Las Vegas
Elvis blev gift i 1967 i Las Vegas

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.