Ud over de mange kunstværker der findes rundt om på Bellagio, er der også et decideret udstillingsområde, hvor der er skiftende kunstudstillinger. Mens Steve Wynn ejede hotellet var det hans private samling der blev vist – nu er det forskellige samleres kunstværker og samlinger fra kunstmuseer rundt om i verden.
Nogle af de udstillinger der har været er f.eks.: Landskaber fra Monet til Hockney, Picassos Keramik, Fra Corot til Van Gogh, Faberge – Skatte fra Kreml, The Private Collection of Steve Martin. Hvis man har set filmen Oceans Eleven får man en ide om hvad det handler om.

Det koster 17$ at komme ind og man skal bestille tid – for på den måde at sikre at der ikke bliver overfyldt, hvilket en kunstelsker sætter stor pris på. Man kan komme helt tæt på kunstværkerne og bruge en masse tid på at studere dem.