Når rejsen går til USA, skal man senest 72 timer før afrejse have udfyldt og fået godkendt et såkaldt ESTA. ESTA står for “Electronic System for Travel Authorization” – eller på dansk: Elektronisk system til rejse godkendelse.

Man skal ansøge elektronisk f.eks. her: https://esta.cbp.dhs.gov/esta/

Det koster 14 $, og der skal udfyldes en masse personlige oplysninger der bruges til at vurdere om man kan få lov at rejse ind i USA. For langt de fleste er dette blot en formssag og det tager ca. 20 min. pr. person. Husk at have passet klar.

Går rejsen til USA over Canada, skal man også dér søge om tilladelse til indrejse – også selv om det kun er transit. Også her er ansøgningen elektronisk og kan findes her: http://www.cic.gc.ca/english/visit/eta.asp

Det koster 7 canadiske $ at ansøge og det tager ca. 15 min. at lave ansøgningen. Det skal selvfølgelig være gjort inden afrejsen. Når ansøgningen er godkendt gælder den i 5 år, eller indtil ens pas udløber inden de fem år.

Pas på fuskesider
Der findes en masse sider på nettet, hvor de tager sig ualmindelig god betaling for at lave arbejdet – og måske også stjæle dine informationer. Så derfor – vær sikker på at det er den officielle side du kommer ind på.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.