Har man brug for en pause fra al larmen og neonlysene, så kunne et besøg i Nelson Ghost Town være sagen. Der er en masse gamle og meget rustne biler, gamle huse og en masse fotogent skrammel samlet.

Nelson Ghost Town ligger syd for Boulder City, og er en gammel mine-by, hvor man gravede guld og sølv, og hvor mord var ligeså naturligt som at drikke vand.
I 1775 var stedet kendt som Eldorado, og minerne var aktive mellem 1858 og 1945.
Idag er det en spøgelsesby med enkelte originale huse, og mulighed for at komme på tur i de gamle miner. Og så er der mulighed for at tage en masse spændende billeder. En god mulighed for en udflugt, når man f.eks. har været ude ved Hoover Dam.