The Venetian Resort Hotel Casino er et ægte luksushotel, med Venedig som tema. Hotellet er designet af KlingStubbins, har 36 etager og en højde på 145 meter. Der er 4.049 værelser (hvoraf 3.068 er suiter) og har man lyst til at besøge kasinoet, er det 11.000 m2 stort. Selvfølgelig har hotellet også sine egne gondoler der sejler rundt inde i hotellets shoppecenter: The Grand Canal Shoppes.

Historien
I april 1996 annoncerede Sheldon Adelson planen om at bygge The Venetian Resort Hotel Casino, hvor The Sands lå. The Sands var købt 8 år tidligere og det klassiske hotel blev imploderet den 26. november 1996. Det første spadestik til det nye hotel blev taget den 14. april 1997. Byggeriet tog lidt over 2 år og stod færdig d. 3. maj 1999, til en pris af 1.5 milliarder $. Ved færdiggørelsen var det det dyreste hotel på The Strip.

Åbningen skete til flyvende hvide duer, trumpeter og syngende gondolister. Sophia Loren deltog også i festlighederne, hvor hun navngav den første gondol. 4 år senere – den 27. juni 2003 – åbnede man næste hotel-tårn – Venezia Tower, med 1013 værelser, bygget oven på parkeringshuset.

The Venetian Resort Hotel Casino’s design er inspireret af Venedig i Italien og der er kopieret kendte ting som: Palazzo Ducale, Piazza San Marco, Piazzetta di San Marco, St Mark’s Campanile, og Rialto broen.

De fleste gæster der går gennem hotellet bliver meget imponerede over The Grand Canal Shoppes. Her har man genskabt kanalerne i Venedig indendørs, med elektriske gondoler og der er ægte sang af gondolførerne. Man ser ofte nygifte tage turen på kanalerne. Langs kanalerne er der så masser af butikker, og for enden ligger Markuspladsen med restauranter.

Er man mere til natklub, så ligger TAO Nightclub på hotellet. Det er en natklub inspireret af asien, og har bl.a. en 7 meter stor Buddha-statue, private kabiner og en terrasse med udsigt over The Strip. Ifølge Nightclub & Bar Top 100 havde TAO Nightclub en omsætning på 60 millioner $ i 2010, kun overgået af XS Club på The Wynn. TAO Beach ligger oven på TAO Nightclub, det er en dagklub hvor der bl.a. er pools, private kabiner og fest for de unge.

Venetian Resort Hotel Casino
Adresse3355 Las Vegas Blvd S
Las Vegas NV 89109
United States
Åbnet3. maj 1999
Hotellets temaVenedig
Antal værelser4.049
Størelse på casinoområdet 11.000 m2
Shows på hotelletBAZ - Star Crossed Love
Human Nature Jukebox
AttraktionerGrand Canal Shoppes
Udvalgte restauranter Canaletto
Ejet afLas Vegas Sands
ArkitektKlingStubbins
Websidevenetian.com
Telefon +1 (866) 659-9643
Link til vCard. Hent zipfilen og læg den i din adressebog - så har du adressen på alle de vigtige kasinoer.

Las Vegas kontaktkort

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.