The LINQ Hotel & Casino er et af de hoteller, der har skiftet navn og udseende mange gange: Flamingo Capri, Imperial Palace og The Quad har prydet hotellets navneskilt og temaet har skiftet med. I dag er det så The Linq Hotel & Casino, med 2640 værelser, kasino-område på 11.000 m2, 830 enarmede spillemaskiner, 55 spilleborde og en helt ny udendørs shoppe-promenade: The Linq Promenade.

Historien
Flamingo Capri var det første navn på stedet, der i 1959 startede som motel med 180 værelser, bygget for 2 millioner $, ejet af George E. Goldberg og Bill Capri. Ralph Engelstad købte motellet i 1971 og tilføjede et kasino i 1972. Året efter blev 4 motel-bygninger fra Flamingo Capri flyttet og blev en del af Kona Kai motel. I stedet for de bygninger, kom der 2 3-etagers bygning til hotellet i 1974. I 1974 blev Flamingo Capri en del af Best Western, men beholdte navnet. I 1977 blev endnu en bygning færdig: Imperial Palace Tower.

Imperial Palace 1979-2012
Den 1. november 1979 genåbnede man som Imperial Palace Hotel and Casino, med et asiatisk tema. I starten af 1981, kom der endnu et tårn til, så hotellet kom op på 1.500 værelser. Senere på året åbnede The Auto Collections, en stor biludstilling. Nye hoteltårne kommer til i 1982, 1986 og 1987, så der til sidst var 2.637 værelser på Imperial Palace.

Den 23. december 2005 blev Imperial Palace Hotel and Casino købt af Harrah’s Entertainment, der på et investermøde fortalte at Imperial Palace enten skulle rives ned eller renoveres voldsomt. I de sidste års levetid for Imperial Palace Hotel and Casino var det et billigt hotel, med nedslidte værelser og kedeligt kasino.
I august 2011 annoncerede Caesars Entertainment Corporation (tidligere Harrah’s Entertainment), at man ville bygge et stort underholdnings komplex ved siden af Imperial Palace, kaldet Project LINQ.
The Quad 2012-2014
Den 21. december 2012 skiftede Imperial Palace navn til The Quad, men der skete ikke andet på det tidspunkt.

The LINQ 2014 –
I 2014 tog tingene fart – en ombygning til 223 millioner $ gik i gang og The LinQ Promenade åbnede. Promenaden er en blanding af madsteder, barer og tøjbutikker, og fører til Pariserhjulet High Roller. Og The Quad skiftede navn til The LINQ. Værelserne har fået en overhaling så de fremstår friske og pæne, kasinoet har også fået en overhaling og er i dag pænt og præsentabelt.

Imperial Palace 1979-2012
LINQ Hotel | |
Adresse | 3535 Las Vegas Blvd S Paradise NV 89109-8921 United States |
Åbnet | 1959 |
Ombygget / renoveret | 1972 1977 1981 1982 1986 1987 2012 2014 |
Tidligere navn | Flamingo Capri (1959–1979) Imperial Palace (1979–2012) The Quad (2012–2014) |
Antal værelser | 2640 |
Størelse på casinoområdet | 3.056 m2 |
Shows på hotellet | Mat Franco – Magic Reinvented Nightly Frank Marino's Divas Las Vegas |
Attraktioner | High Roller Mat Franco Theater The Auto Collections The Linq Promenade O'Sheas Casino |
Udvalgte restauranter | Yard House |
Ejet af | Caesars Entertainment Corporation |
Webside | caesars.com/linq |
Telefon | +1 (800) 634-6441 |