Hard Rock Hotel and Casino ligger ikke på selve Strippen, men ca. 3 km fra. Hotellet er bygget i 1995 af Peter Morton, medstifteren af Hard Rock Cafe. Der er 1503 værelser og kasinoområdet er på 2.800 m2. Temaet er Rock & Roll – med Swimmingpools med strandsand, spa, natklub, cocktail-barer, og alt det andet der hører til at være en rockstjerne.

Hard Rock Hotel and Casino - Pressefoto
Hard Rock Hotel and Casino – Pressefoto

Historien
Hotellet er kendt for deres (lukkede) fester med kendte musikere. Fester der er værdige for ægte rockstjerner. Og gennem tiden har der været masser af kendte musikere forbi og optræde, bl.a. The Killers og Paul McCartney har optrådt der.

Den 27. juni 2002 døde bassisten for The Who - John Alec Entwistle - på Hard Rock Hotel i Las Vegas - Pressefoto
Den 27. juni 2002 døde bassisten for The Who – John Alec Entwistle – på Hard Rock Hotel i Las Vegas – Pressefoto

Den 27. juni 2002 døde bassisten for The Who – John Alec Entwistle – på hotellet. Han var gået i seng med en stripper/groupie og hun vågnede kl. 10 om morgen, og fandt ham kold og kunne ikke få kontakt med ham. Politiet oplyste at hans død skyldtes et hjerteanfald, fremkaldt af en overdosis kokain. Det skete dagen før The Whos 2002 USA tour. Hotellet prøvede at holde det hemmeligt i hvilket værelse han døde, men det er senere kommet frem at det var i rum 658 at John Alec Entwistle forlod denne verden. Fans kommer stadig på hotellet for at vise deres respekt for John Alec Entwistle.

Hotellets vartegn er en kæmpe guitar - Foto: André Stæhr
Hotellets vartegn er en kæmpe guitar – Foto: André Stæhr

Hotellets vartegn er en kæmpe guitar, der står uden for hotellets indgang.

Hotellet er ikke længere ejet af Hard Rock, men blev solgt til Morgans Hotel Group, der samtidig fik retten til navnet Hard Rock – til brug for hoteller og kasinoer. Ejerskabet er siden skiftet til Brookfield Asset Management, der har udliciteret driften til Warner Gaming.

Hard Rock Hotel and Casino - Pressefoto
Hard Rock Hotel and Casino – Pressefoto
Hard Rock Hotel & Casino med den klassiske guitar - Foto: André Stæhr
Hard Rock Hotel & Casino med den klassiske guitar – Foto: André Stæhr

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.