Caesars Palace er et af de største hoteller i Las Vegas, med 3.960 værelser og et kasinoområde på 15.442 m2. Hotellet åbnede i 1966, med det gamle romerrige som tema. Der er masser af statuer, søjler og ikonografi – sådan som Hollywood så romerriget. Hotellet besøges af mange meget velhavende kinesere, så derfor har hotellet et ægte kinesisk køkken.

Caesars Palace er et af de mest prestigefyldte kasino-hoteller i verden og et af Las Vegas største og mest kendte vartegn. Det er tæt forbundet med underholdningsindustrien og har fungeret som et mødested for boksning siden slutningen af 1970’erne, og var vært for Caesars Palace Grand Prix 1981-2.
Der har optrådt en masse kendte kunstnere på Caesars Palace, f.eks. Frank Sinatra, Sammy Davis Jr., Rod Stewart, Celine Dion, Shania Twain, Bette Midler, Cher, Elton John, Liberace, Liza Minnelli og mange mange flere.

Fra starten har Caesars Palace været orienteret mod at tiltrække High Rollers. De moderne kasinofaciliteter omfatter bordspil såsom blackjack, craps, roulette, baccarat, spansk 21, mini-baccarat, Pai Gow og Pai Gow poker. Der er et 420 m2 24-timers poker room og et stort antal spilleautomater og video poker maskiner.
Historien
Jay Sarno var en 2. Verdenskrig veteran, der havde en fattig opvækst i Missouri. Han kæmpede sig op fra fattigdommen og arbejdede hårdt. Han fik opbygget en motel-kæde og endte i Las Vegas, fordi han havde en forkærlighed for at spille. Mens han var der, så han muligheden for at bygge noget der var større og bedre, end det der var.
I 1962 begyndte han at planlægge et kæmpe hotel – helt anderledes end noget Las Vegas på det tidspunkt havde set. Hotellet skulle have springvand, pools og medarbejdere i romerske klæder. Jay Sarno lejede jord af Kirk Kerkorian og d. 5. August 1966 åbnede Caesars Palace. Hotellet kostede 24 millioner $.

Caesars Palace ligger ved åbningen ved siden af Dunes Hotel (hvor Bellagio ligger i dag). Parkeringspladsen kunne rumme op til 1.300 biler.
Det første tårn der blev bygget var The Roman Tower (har skiftet navn til Julius Tower efter en ombygning). Der var 680 værelser i tårnet og blev siden efterfulgt af 5 andre tårne. (Palace Tower, Forum Tower, Nobu Tower (oprindeligt Centurion Tower), Laurel Collection Tower (oprindeligt Augustus Tower) og Octavius Tower.

Sarno ønskede alle, der var gæst på hans hotel skulle føle sig som en Cæsar, hvorfor der ikke er nogen apostrof i Caesars Palace. Det er et palads fyldt med Caesars, ikke kun én Cæsar.
På åbningsdagen d. 5 august 1966 brugte Jay Sarno og hans partner Nate Jacobsen 1 million $ på den største ordre af ukrainsk kaviar, to tons filet mignon, 140 kg af Maryland krabbekød og 50.000 glas champagne – alt i alt en meget overdådig åbning. Cocktail-servitricer var toga-klædte og hilste gæsterne ved at sige: “Velkommen til Caesars Palace, jeg er din slave”.

Berømtheder, herunder Gene Kelly, deltog i en stjernespækket åbningsnat, hvor sangeren Andy Williams og Phil Richards optrådte på Circus Maximus. Jimmy Hoffa deltog også i den store åbning. Hans Teamsters Union havde bidraget med over 10 millioner $ i støtte til kasinoet.
Evel Knievel
En af de klassiske historier man ofte høre om Caesars Palace er Evel Knievels motorcykelspring over springvandet. Historien er, at den 31. december 1967 kom stuntmanden Evel Knievel til hotellet for at se en boksekamp, og overbeviste Sarno om at han kunne springe over afstanden på 43 m henover springvandet. Springet blev filmet og foreviget af tv-stationen ABC. Desværre gik det ikke som planlagt – Knievel ramte sikkerhedsrampen, fløj over cykelstyret og fløj ind på Dunes parkeringspladsen. Han fik en hjernerystelse, brækkede flere knogler og lå i koma i 29 dage.

Ironisk nok fik styrtet gevet en masse reklame til Knievel og til Caesars Palace. Den 14. april 1989 gennemførte Knievels søn Robbie springet.
The Colosseum
Sammen med hotellet ligger The Colosseum, som er et teater med plads til 4.296 personer. Det er 2.086 m2 stort og er bygget i 2003 til Celine Dions show, A New Day …, for 95 millioner $. Showet var en kæmpe succes og indtjente 500 millioner $ på 4 år. I maj 2007 blev Bette Midler annonceret som Dions formelle erstatning, med 100 forestillinger om året. Elton John har optrådt med hans Red Piano 50 gange om året, og Cher fik i maj 2008 en treårig kontrakt på 200 shows. I 2011 vendte Celine Dion tilbage til Colosseum med sit nye show: “Celine”. Hun har frem til 2017 70 shows om året.

Den 26. Maj 2009, var den amerikanske præsident Barack Obama i Colosseum, hvor han optrådte sammen med Sheryl Crow, Bette Midler og Rita Rudner, for at samle penge ind til Nevadas senator Harry Reids genvalgs-kampagne. Flere gader blev lukket, og Augustus tårnet blev blokeret som en sikkerhedsforanstaltning af Secret Service under besøget.
Kasinoet
Det første kasino på Caesars Palace blev kaldt Circus Circus – hvilket senere skulle blive navnet på et af de store hoteller i Las Vegas. Kasinoet Circus Circus skulle være verdens livligste og dyreste kasino og tiltrække elite-spillere fra hele verden.
På åbningsdagen d. 5. August 1966 var der 130 spilleborde og 250 spilleautomater. Der var masser af italiensk marmor, friser og statuer skildrer romerske erobringer, og kvindelige motiver er fremherskende.

Kasinoet indeholder en enorm lysekrone, lavet af 100.000 håndlavede og håndpolerede krystaller. Det skulle på det tidspunkt være den største krystallysekrone i verden.
I 1969 bliver Jay Sarno presset til at sælge sit hotel og kasino, da en føderal Task Force anklager økonomichefen for at have forbindelse til organiseret kriminalitet i New York og New England. Ingen blev dømt, men Caesars Palace bliver overtaget af Stuart og Clifford S. Perlman for 60 millioner $.
Caesars Palace i 1970
Frank Sinatra begyndte at optræde på Caesars Palace i 1967, efter et skænderi med Howard Hughes og Carl Cohen på The Sands. Han underskrev en tre-årig kontrakt.

I de tidlige morgentimer den 6. september 1970, spillede Sinatra en high stakes baccarat på Caesars Palace kasino, hvor han optrådte på det tidspunkt. Normale grænser for spillet er 2.000 $ pr. hånd – Sinatra havde spillet for 8.000 $ og ønskede indsatserne hævet til 16.000 $.

Sinatra begyndte at råbe efter hans anmodning blev afvist, og hotel executive Sanford Waterman kom hen for at tale med ham. Vidner til hændelsen sagde de to mænd truede hinanden, og at Waterman fremdrog en pistol og pegede den mod Sinatra. Sinatra gik ud af kasinoet og vendte tilbage til sit Palm Springs-hjem, uden at opfylde resten af hans tre-ugers engagement på Caesars Palace. Sinatra svor aldrig at vende tilbage til Caesars Palace, men i 1974 var han tilbage. Waterman blev aldrig dømt, da Sinatra ikke ville fortælle politiet noget om episoden.
I 1979 blev han tildelt Grammy Trustees Award ved en fest på hotellet, mens han fejrede 40 år i showbusiness og hans 64 års fødselsdag.
Forum Shops
Sammen med Caesars Palace ligger Forum Shops – et stort indkøbscenter med spændende butikker, med alt fra kunst, over tøj til Apple shop og selvfølgelig en masse restauranter. Det er det mest indbringende indkøbscenter i USA, med højere salg pr. kvadratmeter end Rodeo Drive i Beverly Hills, Californien.

Forum Shops er 59.100 m2 stort og udført lige som Caesars Palace i romersk stil. Det hele er meget elegant og shoppecentret indeholder et par reproduktioner af berømte springvand – hvor det ene er et showspringvand. The Fall of Atlantis springvandet bruger specielle effekter og 2,7 m animerede figurer til at fortælle myten om Atlantis. Et show der tiltrækker mange mennesker hver dag.
Hvis man kommer ind fra gaden, er det første man møder runde rulletrapper, hvilket der kun er 103 af i verden. Og nogle kæmpe figurer i romersk stil.

Nobu @ Caesars Place
Caesars Palace – Forum Shops
Læs mere om Forum Shops.
Caesars Palace
Caesars Palace | |
Adresse | 3570 S Las Vegas Blvd Paradise NV 89109 United States |
Åbnet | 5. august 1966 |
Ombygget | 1974 1979 1992 2001 2005 2011 2015 |
Hotellets tema | Romerriget |
Antal værelser | 3.976 |
Størelse på casinoområdet | 11.536 m2 |
Shows på hotellet | Absinthe |
Attraktioner | The Forum Shops at Caesars |
Udvalgte restauranter | Bacchanal Buffet Beijing Noodle No. 9 Bobby Flay's Mesa Grill Central Michel Richard Gordon Ramsay Pub & Grill Mr. Chow Old Homestead Steakhouse Nobu Payard Pâtisserie & Bistro Planet Hollywood Rao's Restaurant Guy Savoy Searsucker Las Vegas Spago |
Ejet af | Caesars Entertainment Corporation |
Webside | www.caesars.com/caesars-palace |
Telefon | +1 (866) 227-5938 |