Tropicana Las Vegas åbnede dørene d. 4. april 1957. Hotellet er smagfuldt indrettet og har en helt speciel stemning. Med sine 1.467 værelser er det et af de mindre hoteller i Las Vegas. Kasinoområdet er på 4.600 m2.

Historien
I 1955 kom Ben Jaffe til Las Vegas. Han var chef på Hotel Fontainebleau Miami Beach og i Las Vegas købte han 16 hektar land, på hjørnet af Las Vegas Boulevard og Bond Road (nu Tropicana Avenue). Ben Jaffe ville bygge det fineste hotel i Las Vegas og byde på cubansk stemning, og med fire forskellige temaer i værelserne som gæsterne kunne vælge mellem: Fransk landidyl, Fjernøsten, Italiensk renæssance, og Drexel.

Byggeriet gik over tidsplanen og over budgettet, bl.a. på grund af konkurrence om arbejdskraft med konstruktionen af Stardust nede ad vejen. Jaffe måtte sælge sin andel i Fontainebleau for at fuldføre projektet, der endelig åbnede i april 1957. Ben Jaffe udlejede ejendommen til sin medarbejder Phil Kastel. Spillemyndighederne mistænkte Kastel for at have forbindelser til organiseret kriminalitet, som blev bekræftet i maj, hvor et notat med Tropicanas indtjening blev fundet hos gangsteren Frank Costello. Jaffe henvendte sig til J. Kell Housells, ejer af Las Vegas Club. I 1959 købte Housells Jaffe’s andel og fik aktiemajoriteten i Tropicana.
I 1960’erne klarede Tropicana sig dårligt i konkurrence med større hoteller som Caesars Palace og Las Vegas Hilton. Houssels solgte i 1968 Tropicana Las Vegas til Trans-Texas Airways. Deil Gustafson overtog kontrollen i 1971, men solgte 51 % til Mitzi Stauffer Briggs i 1975. Briggs begyndte opførelsen af det 22-etager høje Tiffany Tower i 1977.

Kriminelle fra Kansas City mafia havde gang i en svindeloperation der blev opdaget, og ejeren blev tvunget til at sælge ud. Ramada Inns, Inc. købte Tropicana i december 1979. Et 21-etagers Island Tower blev bygget i 1986.
I august 2015 købte Penn National Gaming Tropicana Las Vegas, for 360 millioner $.
Hotelnavn | Tropicana Las Vegas |
Adresse | 3801 Las Vegas Blvd S Las Vegas NV 89109 United States |
Åbnet | April 4, 1957 |
Ombygget / renoveret | 1979 1986 2011 |
Hotellets tema | Tropisk |
Antal værelser | 1467 |
Størelse på casinoområdet | 4.600m2 |
Shows på hotellet | Laugh Factory Imaginarium |
Ejet af | Penn National Gaming |
Webside | Tropicana Las Vegas |
Telefon | +1 (702) 739-2222 |