Med sine 3.044 værelser er The Mirage et af de store hoteller på The Strip. Temaet er polynesisk og kasinoområdet er på 9.300 m2. Hotellet åbnede d. 22. november 1989. Hotellet er bygget af Steve Wynn og er i dag ejet af MGM Resorts International. Hotellets karakteristiske guldvinduer får deres farve fra ægte guldstøv.

The Mirage. I forgrunden er vulkanen - Foto: André Stæhr
The Mirage. I forgrunden er vulkanen – Foto: André Stæhr

Historien
The Mirage blev bygget af udvikleren Steve Wynn og designet af Joel Bergman. Det åbnede den 22. november 1989 og var det første Mega Resort, der blev bygget med penge fra Wall Street gennem brug af såkaldte junk bonds (højrisiko obligationer). The Mirage er bygget der hvor det tidligere Castaways og før det Red Rooster Nite Club lå. The Mirage var det dyreste hotel-kasino i historien, med anlægsomkostninger på 630.000.000 $.

The Mirage - Foto: André Stæhr
The Mirage – Foto: André Stæhr

Med The Mirage har Steve Wynn sat en ny standard for Las Vegas kasinoer, og er anset for at være far til dagens Las Vegas. Forud for The Mirage’s åbning oplevede byen en nedgang i turismen, der begyndte i 1970’erne, især omkring det tidspunkt hvor staten New Jersey legaliserede gambling og turister begyndte hyppigt at besøge kasinoer i Atlantic By. Det var også på det tidspunkt, Las Vegas ikke længere blev betragtet som en moderne destination, så et nyt, høj-profileret projekt var nødvendigt for at kickstarte den skrantende industri. For at undgå forvirring købte Wynn rettighederne til Mirage-navnet fra to andre lokale virksomheder: La Mirage Casino og Mirage Motel. Da The Mirage åbnede, var det det første kasino til at bruge overvågningskameraer 24/7 på alle bordspil.

The Mirage - Foto: André Stæhr
The Mirage – Foto: André Stæhr

På The Mirage kunne man fra 1990 og frem til d. 3. oktober 2003 opleve Siegfried & Roy optræde med tryllekunst og som deres særkende: Hvide løver og tigre. Men den 3. oktober 2003 går det galt og Roy bliver skadet af en hvid tiger. Der er forskellige udlægninger af hvad der skete: Selv siger duoen at Roy fik et hjerteanfald, og tigeren prøvede at flytte ham væk ved at tage ham i nakken (som katte gør, når de flytter deres killinger), og dermed fik skadet Roy. Andre siger at tigeren angreb Roy ud af det blå. Uanset hvilken udlægning der er den rigtige, så stoppede showet. Siden har de to stjerner oprettet Siegfried & Roy‘s Secret Garden and Dolphin Habitat, hvor man kan se tigre, løver og delfiner. Det ligger sammen med The Mirage. Roy Horn døde af Corona-virus d. 8. maj 2020, efter han fik sygdommen konstanteret d. 28. april, samme år. Roy blev 75 år gammel.

Siegfried & Roy's Secret Garden & Dolphin Habitat - Foto: André Stæhr
Siegfried & Roy’s Secret Garden & Dolphin Habitat – Foto: André Stæhr

I 1993 lagde The Mirage parkeringsplads til Cirque du Soleil og deres forestilling Nouvelle Expérience. Mens den kørte inviterede Steve Wynn til at lave en ny forestilling til Treasure Island – lige ved siden af. I 2006 lavede Cirque du Soleil en ny forestilling til The Mirage: The Beatles Love. Forestillingen er blevet til i et samarbejde mellem Cirque du Soleil og Sir Paul McCartney, Ringo Starr, The Beatles enkerne Olivia Harrison og Yoko Ono. Forhandlingerne til rettighederne tog 3 år. Sammen med The Beatles Love er der åbnet en lounge, kaldet REVOLUTION.

Beatles: Love - Cirque du Soleil
Beatles: Love – Cirque du Soleil

Udenfor hotellet ligger en kunstig vulkan, der er aktiv med lyd, lys og ild hver aften. Hver aften samles en masse mennesker for at se vulkanudbruddet, der har fået tilsat piña colada duft, så det ikke lugter brændt når vulkanen spyr ild.

Vulkanen i fuld udbrud på The Mirage - Foto: André Stæhr
Vulkanen i fuld udbrud på The Mirage – Foto: André Stæhr

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.