MGM Grand Las Vegas er det største enkeltstående hotel i USA med 5.044 værelser. Det er også det tredje største hotelkompleks i verden målt på antallet af værelser. Da det åbnede i 1993, var MGM Grand det største hotelkompleks i verden.
Hotellet ejes af MGM Resorts International, har fem udendørs pools, er 89 meter højt, har mange butikker, natklubber, restauranter og det største kasino i Las Vegas på 15,930 m2.

Historien
I 1975 åbnede Marina Hotel and Casino. Der var 714 værelser og et kasino. Det blev i 1989 købt af Kirk Kerkorian, sammen med en 18 hullers golfbane – Tropicana Country Club, der lå bag Marina. Kerkorian betragtede Marina som et solidt bygget hotel, så han byggede omkring det. Marina blev kendt som MGM-Marina Hotel. Den 30. november 1990 lukkede Marina og man begyndte at bygge MGM. Marina er stadig en del af den vestlige fløj.
MGM Grand åbnede den 18. december 1993, med Troldmanden fra Oz tema. Allerede 3 år efter – i 1996, begyndte man en omfattende renovering, og Troldmanden fra Oz temaet blev fjernet fra hotellet. I 1998 blev en stor bronzestatue af Leo, løven fra MGM filmselskabets logo, tilføjet ved indgangen til hotellet. Statuen vejer 50 tons, er 14 m høj og står på en 25-fods piedestal. Leo er den største bronzestatue i USA.

For at gøre hotellet mere familievenligt, blev der bygget MGM Grand Adventures Theme Park bag kasinoet. Men det gik ikke som planlagt og forlystelsesparken åbnede ikke efter sæsonen i 2000. Området blev ombygget til luksus ejerlejligheder og et hotelkompleks kaldet The Signature at MGM Grand.
Las Vegas Monorail blev bygget for at forbinde MGM Grand til Bally’s i 1995. Sporet blev senere opdateret til at blive den sydligste del af Las Vegas Monorail. MGM Grand station blev renoveret, togene blev erstattet med Bombardier M-VI ‘s, og sporet blev forlænget ud over den sydlige station for at give sporskifte til togene, samt et udgangspunkt for en potentiel fremtidig sydlig udvidelse af monorail linjen.

I 2005 åbnede MGM West Wing, en renovering af det oprindelige Marina Hotels værelser. I oktober 2011 begyndte MGM en renovering, hvor alle dets værelser og suiter blev fuldstændig renoveret. Det har givet hotellet et mere moderne værelsesdesign. Arbejdet blev afsluttet i september 2012.
MGM Grand havde fra 1999 til 2012 et stort løvebur, hvor der dagligt blev fremvist løver. Løverne var ejet af Keith Evans, en træner af eksotiske dyr, der har løverne på hans ranch 19 km uden for Las Vegas. Man kan komme ud og se løverne, nu hvor de ikke kan ses på MGM Grand.
MGM Grand har et af de største kasinoer i Las Vegas. Det er på 15.930 m2 og det har mere end 2.500 spillemaskiner, samt 139 poker og bordspil. Når man spiller på de enarmede spillemaskiner, kan man putte alt fra 1 ¢ til 1.000 $ pr. spil. Der er et særlig highroller område, der byder på spilleautomater med udbetalinger på op til 500.000 $.
MGM Grand Las Vegas
Link til vCard. Hent zipfilen og læg den i din adressebog - så har du adressen på alle de vigtige kasinoer.