Hotel Flamingo er det ældste luksus hotel på Strippen – det åbnede i 1946 og har haft en masse forskellige ejere gennem tiden – og er gået fra at have 105 værelser, til idag at have 3626.
Historien om Flamingo

I 1945 kom den kendte mafiamand Benjamin “Bugsy” Siegel til Las Vegas. Han startede med at opkøbe El Cortez på Fremont Street for den nette sum af 600.000$, men hans planer for hotellet blev forpurret af embedsmænd fra Las Vegas, der kendte til hans fortid.
Derfor begyndte Bugsy at kigge uden for bygrænsen – her fandt han et hotel-projekt, som han skød penge i – og som endte med at koste 6 millioner $. Han var ikke alene om at sætte penge i hotellet – flere af hans venner i mafiaen havde spyttet penge i opbygningen.
Da hotellet åbnede i den 26. december 1946, var der kun 105 værelser, så efter nutidens standard var det et lille hotel. Men dengang var det “The West’s Greatest Resort Hotel”. Det lå lidt over 6 km fra Downtown Las Vegas. Historien fortæller at Benjamin Siegel opkaldte hotellet for Flamingo, efter hans kæreste Virginia Hill. Hun elskede at spille og hendes kælenavn var Flamingo. Et kælenavn hun fik pga. hendes lange tynde ben.
Benjamin Siegel fik problemer – hotellet tjente ikke penge ind og han blev beskyldt for at stjæle fra hotellet. Det endte med at han i sommeren 1947 blev skudt.

Tiden efter Benjamin Siegel
I marts 1947 skifter hotellet navn til The Fabulous Flamingo og det går fremad med indtjeningen. Der er shows med f.eks. Sammy Davis Jr., der er skønne haver og swimmingpools og så har værelserne air-condition.
Hotellet gennemgår en del forandringer og har forskellige ejere. I 1960 bliver det solgt for 10.5 millioner $ til en gruppe fra Miami, med forbindelse til det kriminelle miljø. Igen i 1967 bliver det solgt til Kerkorian’s International Leisure Company. Det er dog en kort fornøjelse – da Hilton Corporation køber det i 1974 og omdøber hotellet til Flamingo Hilton.
Hotellets nuværende form, bliver skabt ved bygning og udvidelse af hoteltårne i 1967, 1975, 1977, 1982, 1990 og senest i 1995. Hilton skilte sig af med Flamingo i 1998 og solgte til den nuværende ejer: Park Place Entertainment (senere omdøbt til Caesars Entertainment). I 2000 fik hotellet sit oprindelige navn tilbage: Flamingo Las Vegas
Hotellet ligger nærmest midt på The Strip. Det er i den billige ende af hotellerne, men er pænt og godt. Deres buffet var engang berømt for sin overdådighed – men er i dag en skygge af sig selv. Hotellet har en smuk baghave, med levende flamingoer og andre fugle. Om sommeren kan der godt lugte en del i haven, men den er smuk at gå i.
Donny og Marie Osmond har show på hotellet, som i en årrække er blevet kåret som The Best of Las Vegas og Best Performers. Olivia Newton-John optræder også engang imellem på hotellet.
Flamingo Las Vegas | |
Adresse | 3555 Las Vegas Blvd S Las Vegas NV 89109-8934 United States |
Åbnet | 26. december 1946 |
Ombygget / renoveret | 1967 1975 1977 1982 1990 1993 2004 2009 |
Tidligere navn | The Fabulous Flamingo (1947–1974) Flamingo Hilton Las Vegas (1974–2000) |
Hotellets tema | Miami |
Antal værelser | 3.626 |
Størelse på casinoområdet | 6.716 m2 |
Shows på hotellet | Donny and Marie Olivia Newton-John |
Attraktioner | Wildlife Habitat |
Udvalgte restauranter | Center Cut Steakhouse Jimmy Buffett's Margaritaville |
Ejet af | Caesars Entertainment Corporation |
Webside | caesars.com/flamingo-las-vegas |
Telefon | +1 (702) 733-3111 |